Hus og have

Nu er det (snart) jul igen

Blev egentlig forbavset i går, da jeg erkendte vi kun var i november og jeg allerede var begyndt at pynte op.
Det har altid været en uskreven og konsekvent regel, at der først skulle pyntes op 1. december.

Mens børnene stadig boede hjemme, blev det en hel højtidelighed at hente kassen med julepynt ned fra loftet. Så skulle der pyntes op! Med nisser og gran over det hele. Jeg har faktisk aldrig selv været ret vild med julepynt. Synes nisser er grimme. Men lyskæder kan jeg godt li, og engle. Nu hvor ungerne ikke længere bor hjemme, er det sparsomt med julepynt herhjemme. I år bliver der hængt de ting op jeg selv laver; mine hæklede hjerter, stjerner og juletræer. Og så min stjerne med lys i. Derudover, ingenting. Julestemning kan godt komme, selvom der ikke er ret meget julepynt.
Men julepynt er nu også hyggeligt, og giver god stemning.
Min datter ønsker sig julepynt i julegave, det har jeg vist aldrig tænkt på at ønske mig.